September - Oktober
Nu er vi flyttet til Grindsted i vores eget hus. Det var skægt at lege med alt pappet og plastikken, da min mor og far pakkede ud. Og så var det dejligt at få mit legetøj igen! Jeg skal dele værelse med Valentin nu, det er helt skønt, for så kan jeg bedre låne alle hans ting. Vi sover i en sej seng, hvor Valentin sover oven på mig… jeg ville ellers også gerne prøve at sove for oven.
Når vi ikke besøger nogen bedsteforældre, som jeg bestemmer (det er nemlig mig, der har kommandoen), så går vi nogen gange i Legoland, og det elsker jeg også. Min moster Lene er også flyttet ind hos os… i hvert fald hver onsdag, når hun synger sammen med min mor. Det er dejligt, når hun kommer og spiser aftensmad, og nogen gange putter hun mig endda også. Jeg er blevet rigtig god til at snakke nu, for jeg øver mig meget hver dag, men nogen gange vil min mor og far have mig til at forstå nogle underlige ord på grønlandsk – det forstår jeg bare ikke mere, så jeg synes det lyder lidt fjollet.
For at se billederne i stort så klik på det
lille billede!