Maj - Juni

Der er sket noget helt fantastisk! Den ene af bedstefars katte har fået killinger… NØJ hvor er de søde, og jeg er bare helt vild med den ene; en drenge-kat, der hedder Basilikum. Jeg tager den op og leger med den hver gang jeg kan komme af sted med det, og den vil også rigtigt gerne lege med mig. Jeg er simpelthen så glad for den, bare jeg dog kunne få den med hjem…

I maj og juni har vi haft god tid til at lege derhjemme og hygge os. Valentin har fået nogle pile og en bue, og dem leger han hele tiden med. Men han kan ikke finde ud at skyde dem pænt på lige linie… det er altså en uorden! Vi har også været ude i løveparken i Givskud og se på alle de sjove dyr! Derude har de nogle meget store katte, der var næsten lige så søde som Basilikum, og dem ville jeg gerne ud til. Derfor åbnede jeg lige bildøren, men så råbte min mor lidt højt og hun så også lidt forskrækket ud.

Månederne er gået med at være ude og nyde det gode vejr… også helt uden tøj på, og det har lært mig, at jeg godt kan finde ud af at klare mig uden ble lidt tid ad gangen. Så siger jeg bare til mor og far, når jeg skal på toilettet. I kan tro, at de er stolte.

For at se billederne i stort så klik på det lille billede!





Tilbage