September - Oktober

Så er det hverdag igen, og det er rart at være i børnehaven med mine venner. I oktober havde vi efterårsferie, og far og mor havde også fri hele ugen, så vi tog i farmor og farfars sommerhus. Det var en rigtig god ferie, hvor vi havde god tid til at hygge os. Vi var hver dag på stranden, hvor der er en god bunker at lege med. Og vi var også på nogen andre strande og et sted så vi en kæmpestor bunker, der ikke var så ødelagt, så man kunne se hvor soldaterne havde boet, og hvor der havde stået en meget meget stor kanon – lige noget for mig. Hos fiskemanden så vi en haj, der havde to unger i maven, det var skægt, men lidt ulækkert. En dag på en anden strand blev min storebror væk… ih, hvor blev jeg bange, jeg troede jo at jeg havde mistet ham for altid. Heldigvis fandt vi ham igen, ellers har jeg jo ingen at skændes med!!!

For at se billederne i stort så klik på det lille billede!





Tilbage