Fiskeriet er langt det største erhverv i Grønland, og er altafgørende for den grønlandske økonomi; 85-90% af eksporten er fisk og fiskeprodukter. Havene omkring Grønland er gunstige for fiskeri pga. mødet mellem det kolde vand med mange næringssalte og det varme vand. Ved mødet sker en opblanding, hvor det næringsfattige vand bringes op til sollyset. Det skaber gode levemuligheder for plante- og dyreplankton og dermed for fisk.
Fangsten er også vigtig. Den var hele livsgrundlaget for inuitterne i tidlige tider, og i dag ses den som afgørende i forhold til den grønlandske selvforståelse. Lokalt har fangsten også økonomisk betydning, fordi den betyder selvforsyning af kød og salg af skind og tand. Sælerne er de vigtigste byttedyr, og kødet sælges ofte på "brættet" - det lokale marked. Hvalerne er også stadig vigtige byttedyr. De giver en god indtjening gennem salg af huden ("mattak"), som er en delikatesse, der indbringer store summer på brættet. Det smager som en mellemting mellem avocado og nødder, og er grønlændernes flæskesvær. Hvalros fanges også, især fordi den giver foder til hundene i lang tid, og isbjørnen jages også, og er det fornemmeste bytte, fordi den er så farlig. I Vestgrønland jages desuden rensdyr og moskusokse.
Ud over fiskeri og fangst, er Grønland faktisk også et landbrugsland. I det milde syd, hvor nordboerne fandtes, kan det lade sig gøre at holde får og kvæg, og i de senere år har man også føjet mejeribrug og dyrkning af grøntsager til listen. Som endnu uudnyttet ressource har Grønland også mange mineraler i undergrunden, bl.a. diamanter, guld, jern, platin og zink. Det har dog indtil videre været for dyrt at hente det og udnytte det, men man har håb om, at det i fremtiden kan blive en del af det grønlandske erhvervsliv.