Nuuk

Første stop på vores ferie er Nuuk. På vejen til Nuuk fra Tasiilaq flyver man tværs hen over Grønland og dermed indlandsisen. Set oppefra ligner den nærmest skyer og bortset fra at man indimellem kan se at formerne er massive er der ikke den store forskel. Ved kanten kan man derimod tydeligt se forskellen, skyer har jo sjældent form og farve som fjelde. Der hvor vi kom til kanten af isen endte den i nogle bræer ned til den 150 km lange fjord ved Nuuk.

Nuuk er meget anderledes end det Grønland vi har været vant til, faktisk ligner det mest af alt et sted i Danmark, bortset fra de klipper der kan ses bagved over det meste af byen. De fleste boliger er blokke, og meget få enkelt huse. I modsætning til hvad vi har været vant til er der asfalteret over det hele, og i stedet for stier over bakkerne er der trætrapper overalt (incl. en meget lang og høj op til der hvor vi bor). Vi har været rundt i byen at kigge og på hvalsafari. Hvalsafarien blev nu bare en flot og imponerende tur rundt i fjorden, for vi så ikke en eneste hval, til gengæld et par sæler, som det dog ikke lykkedes at fange på billede.

For at se billederne i stort så klik på det lille billede!





Tilbage