31/7 2007

Vi skrev i e-mail til alle i adresselisten…

Så er vi endelig ankommet til Grønland, vi er ved at være på plads og - ikke mindst - online med verden igen! Rejsen var lidt lang, især for børnene, der virkelig var trætte af at flytte rundt til sidst. Vi fløj fra Billund (mange tak til de der var der og sige farvel, det var dejligt med sådan en afsked) til København, hvorfra vi tog videre til Keflavik i Island. I en lejet bil kørte vi til Reykjavík, hvor hotellet ventede... og så var den daw jo gawn... godt og vel! Med tidsforskel og det hele var vi noget trætte da vi nåede frem. De næste to dage havde vi på Island, og brugte det meste at tiden i bil på at se de vigtigste ting på øen. Vi konstaterede at Island er mere spændende end vi før havde troet, men at man ikke skal se øen med små børn; vi havde set mere hvis vi havde haft mulighed for at trække i vandrestøvler og gå nogle lange ture (lidt besværligt med småbørn). Men absolut en anbefalelsesværdig destination - hvis man har pengepungen i orden, der er dyrt på Island! Især den blå lagune kan anbefales - der er bare noget over at bade i varmt vand i det (kolde) fri! Nå men på trediedagen (opstanden) tog vi så med flyveren til bygden Kulusuk, hvorfra vi skulle den sidste tur med helikopter til Tasiilaq. Kulusuk var altså det første møde med Grønland, og det var fuldstændigt fantastisk. I klart solskin at se isen i fjorden; hvide isbjerge i turkisblåt vand. Og at trække vejret i luft der er så ren og klar at det næsten gør ondt. Vi var i hvert fald solgte med det samme. Og da så helikopterturen kom var Valentin også solgt! Det har han jo set frem til i måneder nu, så det var kulminationen på hans rejse. I Tasiilaq blev vi inkvarteret på det kollegie, der om vinteren bruges til at huse bygdebørnene, der kommer ind for at gå i skole. Det var en meget fin ordning, men vi trængte alle til at komme op i huset og få vores ting. Efter to overnatninger her kom containeren og flyttefolkene, og vi kunne flytte ind. Børnene faldt til ro (noget der for deres mor ikke kom før fire dage efter, da tingene også var pakket ud og sat på plads), og det er meget populært at de nu har hver deres værelse! De er også begge startet i en samlet institution med både børnehavebørn og vuggestuebørn, og de er meget glade for det; nu begynder det jo at lugte lidt af hverdag. Men dem derhjemme er for Valentin alligevel lidt langt væk nu, så når vi allesammen har haft fødselsdag flytter vi hjem til morfar siger han (så ved du det morfar)! Endnu har vi ikke oplevet så meget, så der er ikke så meget at berette, men nu ved I i hvert fald at vi er kommet godt herop og alle fire trives. Flere beretninger følger...