4/2 2008

Her går det hurtigt mod lysere tider. Der er allerede ved at være lyst om morgenen når man går hjemmefra og stadig når man går hjem igen. Her for et par uger siden så vi solen for første gang igen. Vi har hele tiden kunnet se den skinne på fjeldet på den anden side af fjorden, og efterhånden kunne man se den vandre over isen mod os. Så kunne man se hustagene blive ramt og vidste at man nok skulle hen til det rigtige sted i byen så kunne man også se solen, og så en lørdag vi havde været oppe at handle og kom over bakketoppen næsten herhjemme så blev man pludselig blændet af den kraftige lavthængende sol, det var pragtfuldt, og faktisk er jeg endnu i år ikke blevet irriteret over at blive blændet af solen, selvom solbrillerne er fundet frem igen.

Selvom solen nu er tilbage så er her meget koldt, vi har været nede at runde ca. -20 grader et par gange. Når vi kommer under 15 skal man passe på med at trække vejret ind gennem næsen hvis man er lidt snottet (eller endnu være lige snuse ind) for så fryser næsen bare sammen af snottet i nogle sekunder inden det tør op igen. Jeg troede jeg havde nogle ok handsker, men har fundet ud af at man slet ikke kan holde varmen godt nok med dem, bare et par minutter udenfor de kolde dage og fingrene er iskolde. Vi har heldigvis nogle gode støvler alle fire, og de andres dobbelthandsker holder vist også varmen om deres fingre. Vi har nu fået skibriller alle fire. Det fik vi anskaffet os under en neqajaq, hvor der var iskoldt og føg med sne så man knap kunne se og det gjorde ondt på alt fri hud, og ungerne hylede. Vi havde været spændt på hvad Esben ville sige til det, men han er så glad for dem at han vil have dem på næsten hver dag, Valentin nøjes med de helt kolde dage - og så har han også lært at det kan være rart at få halstørklædet helt op over næsen. Det kolde vejr har til gengæld givet en helt speciel oplevelse nemlig perlemorskyer, som er helt ufatteligt flotte. Når jeg lige får tid kommer der nogle billeder op af det og en nærmere beskrivelse.

Her forleden troede vi at vi rigtig skulle have noget god mad. Jeg havde købt hvalbøffer og havde hørt det skulle være godt. vi fandt også opskrifter på nettet om at de skulle været tøet op og være ved stuetemperatur før stegning. Man kunne godt lugte dem lidt, da de kom på panden stank det, men det blev vist nok lidt bedre med tiden, eller også vænnede vi os til det. Så kom vi jo til at smage dem, men pga. lugten prøvesmagte vi lige inden vi serverede, Line og jeg syntes det smagte hæsligt og spyttede det omgående ud og drak og skyllede munden, men smagen blev bare hængende i lang tid. Valentin syntes ikke det var specielt godt, men han var vist ikke helt så frastødt som vi andre. Så det endte med at vi fik røde pølser til aftensmad, hvilket ungerne overhovedet ikke var utilfredse med.



Tilbage