Januar - Februar

I januar skulle vi ud på en meget, meget lang køretur, og selvom jeg fik en ny bamse, så var det ikke ret sjovt. Heldigvis kom vi til sidst til et rigtig stort sommerhus, hvor farmor og farfar var sammen med kusinerne og deres mor og far. Der var også en svømmehal, men vandet var lidt koldt for mig, så jeg kunne bedre lide spa-badet med det varme vand. Jeg er stadig ret så glad for min sut, men jeg overvejer godt nok at komme af med den, for min tante Heidi siger, at man kan sælge dem for en bamse henne i legetøjsbutikken. Jeg prøvede det, da jeg kom hjem, og hun havde faktisk ret! Bamsen er blød og dejlig, og den hedder Honning. Til Valentins fødselsdag gav vi ham nogle store gaver og der kommer bare flere og flere lys i hans kage. Han har fødselsdag i vinterferien, og i år besøgte vi morfar på hans arbejde helt ovre i København. NØJ der var meget LEGO, som man kunne lege med.

For at se billederne i stort så klik på det lille billede!





Tilbage