September - Oktober

Nu har vi efterhånden været i Grønland et stykke tid. Min børnehave er ret kedelig, vi laver ikke så meget andet end at være inde og lege og så gå en tur, hvis der er godt vejr. Det er noget sjovere at være hjemme, for der vil far og mor tit lege med mig og bygge min store togbane inde på mit eget værelse, hvor Esben ikke må komme og ødelægge den.

Det er også nu, vi er begyndt at få en masse sne, som jeg elsker at være ude og lege i, men det har far og mor ikke rigtigt fået nogle billeder af, for jeg har altid dem med ud at lege i den. Vi har også bygget min første snemand for i år, det gjorde vi allerede sidst i september. Jeg har også været ude og køre på snescooter, det er sjovt og det gik hurtigt. Det var med Finn Ib fra mors arbejde.

Jeg har også lige været en tur i Danmark sammen med far og Esben fordi far skulle på kursus. Det var dejligt at være i Danmark igen og se alle mine bedsteforældre, oldeforældre, mostre osv. Og så var vi også oppe at flyve en hel masse gange, både i flyvemaskine og helikopter.

For at se billederne i stort så klik på det lille billede!





Tilbage