Maj - Juni

Nu er det endelig ved at være forår, og så er isen på fjorden ved at være smeltet igen… pyh ha, så kan man i det mindste se når de farlige narhvaler kommer med deres lange tand. Mig og Esben er tit ude at lege i weekenden, for nu kan vi have vores spand og skovl med ud. Når det er varmt har vi også nogen gange vand med i en spand det er ret sjovt. Jeg kan bare ikke forstå at vi ikke snart skal ud og sejle. Min mor og far siger at det er fordi vi ikke har en båd, sikke noget pjat. Vi kan jo bare tage Jørns. Han har lovet at han vil sejle med mig når han kommer hjem fra ferie. Ellers må jeg bare vente til vi skal på ferie, for så skal vi også ud at sejle.

Vi skal snart til Danmark og det glæder jeg mig helt vildt til. Så skal jeg rigtigt hygge mig med alle mine bedsteforældre og mine mostre. Det bliver bare så sjovt. Min mor og far siger også at jeg skal gå i børnehave med store børn og hvor jeg skal have madpakke med, ih det glæder jeg mig til. Måske kan jeg cykle derhen?

For at se billederne i stort så klik på det lille billede!





Tilbage