Januar - Februar
Så er der gået lidt tid siden sidst, og det er blevet hverdag igen. Jeg er stadig glad for at gå i min børnehave, og jeg har fået en ny kæreste; Caroline! Min lillebror skal også snart i børnehave og gå på min stue, det glæder jeg mig lidt til. Moster Lene bor stadig hos os hver onsdag, og nu har hun fået sin egen nøgle og tandbørste, det er lidt skørt. Jeg er rigtigt glad for hende, hun er smaddergod til at putte os og læse godnathistorie.
Og nu er jeg for resten 3 år ældre end Esben, for jeg er nemlig blevet 5 år! SÅ skal jeg snart i skole… til næste år! Jeg holdt fødselsdag med en hel masse gæster herhjemme på en gang. Også mine fjollede kusiner, som jeg rigtigt fjanter med! Og så fik jeg en hel masse gode gaver… og 8 par bukser! Til fastelavn var vi ude i morfars hal og jeg var en klovn! Det var rigtig hyggeligt, selv om jeg ikke kendte de andre børn. Nu glæder jeg mig til Legoland åbner, når Esben har fødselsdag…
For at se billederne i stort så klik på det
lille billede!