November - December
Nu er det snart jul, og så sker der jo en masse sjovt. Vi har bl.a. været en tur i Tivoli, og det havde jeg bare glædet mig til i lang tid. I december lavede vi så en masse andre sjove ting, inden det blev jul. Vi har været hos farmor og farfar uden mor og far og lave julesmåkager. Vi har været hos bedstefar og lave konfekt. Vi har lavet julegaver i børnehaven og holdt det hemmeligt i en hel måned. Vi har lavet julesmåkager herhjemme og vi har selvfølgelig pyntet til jul og hentet juletræ. Der er også kommet sne udenfor, så jeg har rigtigt været ude at lege med min kælk i år, også sammen med min bedste ven, Rasmus, som jeg gerne vil lege med hele tiden. Endelig blev det juleaften og vi var ude at besøge Lesley og morfar. Jeg fik bare en hel masse gode gaver, og en af de bedste var en ny spillebamse. Den blev jeg så glad for at jeg næsten begyndte at græde…
Mellem jul og nytår var vi ude at besøge en masse mennesker, og jeg var i Filskov og spille fodbold sammen med morfar. Vi havde også gæster hos os, for far og en hel masse andre skulle lægge et gulv i vores nye hus, så vi kan flytte ind i januar. Jeg glæder mig rigtigt meget til at flytte ind i mit grønne værelse.
Men det, jeg måske havde glædet mig allermest til i december, var nytårsaften. DET er bare sjovt med raketter, bordbomber og knaldperler. Vi var på besøg hos en af mors veninder, og jeg klarede to store konfettirør (sammen med far), en masse champagnepropper, alle skuddene i min hundeproppistol og ca. 400 knaldperler. Nøj, hvor var det sjovt! Og i 2010 skal der ske en masse ting: Vi skal flytte over i det nye hus, lillebror kommer ud af mors mave og jeg skal begynde i skole. Jeg glæder mig til det hele.
For at se billederne i stort så klik på det
lille billede!