Januar - Februar
I januar blev det rigtigt vinter… i hvert fald lige den ene dag, hvor vi skulle køre rigtigt langt i bilen. Hold op hvor tog det lang tid og hvor var det dog kedeligt, men heldigvis var det for at komme op i et stort sommerhus med farmor og farfar og kusinerne og deres forældre. Det var så skægt, og vi fik badet og hygget en hel masse den weekend. Og så blev det endelig februar igen, og nu har jeg prøvet at have rund fødselsdag – 10 år, det er ikke til at tro (siger min mor). Jeg nød fejringerne som altid, og i år brugte vi også vinterferien på at besøge morfar i LEGO world i København. Wow, hvor var der meget LEGO! Og man måtte gerne lege med det. Det vil jeg gerne prøve igen.
For at se billederne i stort så klik på det
lille billede!