November - December 2006
Så er det juletid igen, og det kan jeg altså godt lide. I november bagte vi en masse kager til jul, og jeg var god til at hjælpe... med den første plade, så lod jeg mor om det og gav mig til at smage i stedet! Vi var også ovre i Esbjerg og besøge min moster. Hun har en skæg kat, som jeg elsker at fange. 1. december begyndte jeg i børnehave, og det er jeg altså god til. Det er bare totalt sejt at have madpakke med, og så er de store børn noget mere spændende end de små babyer i vuggestuen.
Og så kom julen endelig. Jeg hjalp med at pynte morfars juletræ, men ikke ret meget, for det var faktisk lidt kedeligt. Nede hos mormor og bedstefar dansede vi om juletræet og fik gaver, og DET var jeg vild med! Blandt andet fik jeg et bord med værktøj, og det måtte far pakke op og ned hver gang vi tog på besøg et nyt sted. Nytårsaften var vi hjemme, og det var sjovt med alle ballonerne, og skønt at være længe oppe.
For at se billederne i stort så klik på det
lille billede!